Efter svarene i Folketinget fra socialminister Benedikte Kiær om reglerne for handle- og betalingskommuner er der lagt et pres på Århus Kommune, fordi Århus Kommune har relativt mange borgere med BPA, hvor en tidligere opholdskommune er betalingskommune, og hvis disse betalinger til Århus Kommune falder bort, risikerer Århus Kommune at få betydelige ekstraudgifter.
Tilsvarende er der også mange borgere i Århus Kommune, der har fået meddelelse om, at den tidligere opholdskommune fremover ikke bare er betalingskommune, men også handlekommune - selv om de pågældende borgere måske er fraflyttet den tidligere opholdskommune for flere årtier siden.
Med socialministerens svar i Folketinget står det klart, at opholdskommunen bliver ved at være handlekommune, indtil en eventuel uenighed med betalingskommunen er afklaret i ankesystemet.
Århus Kommune vedkender sig tilsyneladende denne forpligtelse og oplyser, at de vil være opmærksomme på, at ingen kommer i klemme. Kommunen vil desuden holde alle borgere orienterede om situationen og opfordrer til, at man kontakter kommunen, hvis man er i tvivl eller i klemme.
Dette løfte er ikke mindst relevant, fordi der jo kun er få dage til, at handicaphjælperne skal have løn.
Socialministerens udlægning af reglerne berører naturligvis også borgere i mange andre kommuner, men af historiske grunde berører den navnlig Århus Kommune og borgere i Århus Kommune med BPA.
Da de første hjælpeordninger - der dengang decideret hed Århusordningen - begyndte at opstå i midten af 70erne boede langt de fleste potentielle brugere på institutioner i Århus, navnlig Høskovkollegiet og Solbakken. De var "anbragt" der af deres tidligere kommuner, og deres tidligere kommuner betalte.
Da de efterfølgende flyttede ud i egen bolig og fik hjælpeordninger, fortsatte deres tidligere kommuner i mange tilfælde med at betale, selv om Århus Kommune var handlekommune og altså udmålte hjælpen.
Sådan har det været lige siden, og det har egentlig fungeret fint indtil nu, hvor Folketinget har lavet en ny og ganske besynderlig lov. Mange borgere med BPA i Århus Kommune har været med lige siden dengang - og de gamle refusionstilsagn fra deres tidligere kommuner gælder fortsat. Andre er naturligvis kommet til i mellemtiden, og en del af dem får også udgifter betalt af den kommune, som de oprindelig kommer fra.
Der er ingen tvivl om, at hjælpeordningen netop kunne opstå i Århus fra midt i 70erne, fordi en del af brugerne havde refusionstilsagn med fra den tidligere kommune, for ellers ville Århus Kommune simpelt hen ikke have haft råd til det. Og dermed havde hjælpeordningen heller ikke kunnet brede sig og blive landsdækkende.
Lige siden dengang har Århus Kommune haft uforholdsmæssigt mange hjælpeordninger, formentlig ca. 4 gange så mange som f.eks. Københavns Kommune, selv om indbyggertallet i Københavns Kommune er dobbelt så stort som i Århus Kommune. Med andre ord: BPA er ca. 8 gange så hyppig i Århus som i København.
Derfor er der ikke noget underligt i, at Århus Kommune er meget følsom over for udmeldingerne fra socialminister Benedikte Kiær, for der er mange penge på spil for kommunen, hvis de gamle betalingstilsagn fra tidligere kommuner bortfalder, i hvert fald i alle de situationer hvor en borger med BPA af egen drift er flyttet til en ny adresse i den nye kommune, altså en ny adresse i Århus Kommune.
Og derfor er der heller intet underligt i, at Århus Kommune overvejer, hvordan man skal gribe situationen an. Et gæt er, at adskillige tvister mellem Århus Kommune og tidligere opholdskommuner vil ende i ankesystemet, hvilket i øvrigt kan tage lang tid.
Ikke mindst derfor er det vigtigt, at Århus Kommune nu melder ud, at ingen skal komme i klemme, mens eventuelle uklarheder afklares i ankesystemet.
Nu ville det ikke nødvendigvis være en katastrofe, hvis den tidligere kommune overtog pligten til at være handlekommune, men det ville unægtelig være bagvendt og besværligt at få en sagsbehandler i en kommune, hvor man ikke har boet i mange år, og som ikke kender én, og som det er besværligt at mødes med. Og så meget bedre er serviceniveauet i Århus Kommune altså heller ikke.
Men én ting er i hvert fald vigtig: Århus Kommune har så mange borgere med BPA og så store erfaringer med BPA, at Århus Kommune godt kan kende forskel på BPA og hjemmehjælp, hvilket adskillige andre kommuner hverken kan eller vil. Derfor vil det nok være mindre konfliktfyldt at bevare Århus Kommune som handlekommune.
Set fra brugerside kan vi som udgangspunkt være lige glade med, hvem der betaler, hvis blot borgeren får den fornødne hjælp, men det vil være særdeles uheldigt, hvis Århus Kommune i kraft af socialministerens fortolkning af reglerne for handle- og betalingskommune vil komme til at bære en endnu større del af de samlede udgifter på landsplan til BPA og andre sociale ydelser, for det kan faktisk påvirke serviceniveauet i Århus Kommune negativt - med konsekvenser for alle borgere med et handicap.
Og derfor har borgere med BPA - trods det neutrale udgangspunkt - faktisk en interesse i, at Århus Kommune slipper ud af situationen med skindet på næsen.
Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at socialminister Benedikte Kiær har fastslået, at opholdskommunen er handlekommune - i hvert fald mens kommunerne strides om pengene bag kulisserne uden at tage borgerne som gidsler.
Så har vi i hvert fald ro så længe og vil sikkert finde en god løsning.
Jørgen Lenger