Kommunernes Landsforening har travlt med at hænge mennesker med et handicap ud for at være grådige og krævende. KL har endda udgivet et helt katalog med eksempler, der efterfølgende har vist sig at være stærkt manipulerede.
Der gennemføres også jævnligt undersøgelser af såkaldt "socialbedrageri", hvorved altid forstås, at borgere snyder kommunen. Den slags kan nemlig straffes. Det modsatte - at kommunen snyder borgerne - har ikke den store interesse, og selv de beskedne sanktionsmuligheder der findes over for kommuner bruges i praksis aldrig.
Folketingsmedlem René Skau Björnsson har spurgt socialministeren, hvad hendes holdning er til, at der igen og igen fremkommer eksempler på, at kommuner bevidst forsøger at omgå gældende lovgivning til skade for borgerne. Han nævner eksempler fra Odsherred Kommune og Københavns Kommune, men kunne såmænd også have nævnt andre kommuner. Han spørger også, hvilke sanktioner man kan iværksætte over for sådanne kommuner.
I sit svar understreger socialminister Benedikte Kiær, at "kommunerne skal overholde lovgivningen".
Dernæst gennemgår hun det gældende klagesystem med Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen og skriver endelig om statsforvaltningen i den pågældende region, at den fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder:
"Statsforvaltningen har efter kommunestyrelsesloven følgende reaktionsmuligheder:
Afgivelse af vejledende udtalelse, annullation og suspension af kommunalbestyrelsens beslutninger, anlæggelse af erstatningssag, erstatningsretlig bod, tvangsbøder samt anlæggelse af anerkendelsessøgsmål.
Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, ligesom statsforvaltningen vurderer, hvilken reaktion der vil være nødvendig i den konkrete situation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for statsforvaltningerne, men ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som statsforvaltningen har udtalt sig om, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Tilsvarende gælder, hvis statsforvaltningen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behandling".
Med andre ord: Der findes altså sanktionsmuligheder over for sådanne kommuner. De er ganske milde, sammenlignet med hvad man kan udsætte borgere for, hvis det er dem, der snyder. Til gengæld bruges de stort set aldrig.
Spørgsmål og svar i fuld ordlyd kan læses her.
Jørgen Lenger