Sent om aftenen den 1. februar 2011 har Folketinget énstemmigt vedtaget følgende:
"Folketinget konstaterer, at det er regionernes ansvar at sikre fornøden kapacitet til respirationsbehandling.
Folketinget konstaterer, at der siden oprettelsen af respirationscentrene i 1990 er sket en stor udvidelse af patientvolumen. Det skyldes dels, at gode behandlingsresultater medfører, at patienterne lever længere og dels at det nu er muligt at behandle patienter, som tidligere ikke kunne tilbydes respirationsbehandling.
Folketinget konstaterer på det grundlag, at der er behov for udvidelse af centrenes kapacitet.
Folketinget konstaterer, at indenrigs- og sundhedsministeren, på baggrund af Sundhedsstyrelsen evaluering fra 17. december 2010, har indkaldt regionerne for at aftale konkrete initiativer, der kan udvide kapaciteten på kort og længere sigt.
Folketinget opfordrer i den forbindelse til, at det drøftes med regionerne, hvordan det, under hensyntagen til en individuel klinisk vurdering af patientens behov, tilstræbes, at ventetiden til tracheostomi er max. 1 måned.
Folketinget opfordrer regionerne til, i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hurtigt at finde konkrete løsninger på kapacitetsproblemerne."
Jørgen Lenger