Startside > Handicappolitik
Københavns socialborgmester Mikkel Warming uddeler velfortjente øretæver til Kommunernes Landsforening. 
Udgivelsesdato: 24-03-2011 

Københavns Kommunes socialborgmester Mikkel Warming skød med skarpt, da Kommunernes Landsforening den 24. april 2011 holdt topmøde i Aalborg.

Han sagde blandt andet, at det har været "deprimerende at følge Kommunernes Landsforenings (KLs) ageren på det handicappolitiske område".

"Det giver selvfølgelig et pres på de kommunale budgetter, når flere mennesker skal have hjælp og støtte", fortsatte han og tilføjede, at "det er bare for meget, når KL vender det døve øre og det blinde øje til behovet for flere udgifter på området".

"Det mindste KL kan gøre, er da at fortælle om den situation kommunerne står i, og om de konsekvenser det vil få for borgerne, hvis f.eks. handicapområdet ikke får flere penge. Men hvad gør KL? De gør faktisk præcist det modsatte. KLs ledelse går ”offensivt” frem og fortæller om den ”gøgeungeeffekt” mennesker med handicap har i de kommunale budgetter", sagde Mikkel Warming blandt andet.

Han kritiserede ikke mindst, at "KL bruger en masse krudt på at fremvise eksempler på, hvordan serviceniveauet ifølge KLs ledelse bare er alt for højt på en række områder. Og hvor billigt det ville være, hvis man bare kunne få lov til at medicinere meget syge mennesker, istedet for at bruge mange pædaog timer på dem!"

Han kaldte på den baggrund KL for "regeringens ydmyge tjener".

Socialborgmester Mikkel Warmings indlæg i fuld længde kan læses her.

Jørgen Lenger

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk