Operation X-programmet ”I kørestol og Lamborghini” fokuserede på særdeles kreative forretningsmetoder i firmaet Handihelp, som er et af de private firmaer, der kan påtage sig arbejdsgiveransvaret for mennesker med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens §§ 95 og 96.
Gennem nogle år har rygterne svirret om Handihelp, og de er naturligvis også kommet handicaporganisationerne for øre. Men beviserne har manglet, og man skal have ganske sikre beviser for at rette så alvorlige beskyldninger mod et firma, som rygterne har antydet.
I så alvorlig en sag kan man ikke løbe med løse rygter. Derfor har vi kun kunnet undre os over det, vi hørte, og over at vi hørte det så mange gange fra så mange forskellige mennesker.
Selv om en sag altid kan ses fra to sider, fremstår Operation X-programmet ganske overbevisende, og hvis det er korrekt, hvad Operation X har afdækket, er det intet mindre end rystende.
Handihelp skylder i hvert fald mere end en almindelig god forklaring over for de borgere, der har brug for hjælp og over for de aktører på markedet, der administrerer BPA-ordningerne på en sober måde. Det er ualmindelig groft og helt uacceptabelt, hvis nogen på den måde undergraver en ordning, som så mange mennesker med et handicap har så hårdt brug for.
Nu kan vi til gengæld forvente mange aktører på banen, hver med sit udgangspunkt og hver med sin mere eller mindre skjulte dagsorden. Derfor er det vigtigt at holde tungen lige i munden og ikke forfalde til hurtige snuptagsløsninger.
Lad os håbe, at reaktionerne bliver konstruktive, for sagen er ganske alvorlig. Beskyldningerne mod Handihelp er alvorlige, og for borgere med brug for hjælp, er BPA selve grundlaget for, at de kan leve et godt og aktivt liv.
Fagforeningerne har aldrig kunnet fordrage BPA og har bekæmpet hjælpeordninger med næb og klør i 35 år.
Der er ingen tvivl om, at fagforeninger på ny vil kræve, at BPA fuldt og helt skal lægges ind under kommunerne, og der skal nok være politikere, som støtter dem. Det er bare ikke nogen løsning, tværtimod, for kommunerne kan ikke leve op til borgernes behov for fleksibilitet og spontanitet i dagligdagen. Allerede nu har praksis vist, at kommunerne hverken kan eller vil kende forskel på BPA og hjemmehjælp, hvilket er to helt forskellige ting.
Masser af kommuner bruger hjemmehjælps kvalitetsstandarder, når de udmåler BPA. Det må de ikke, men de gør det alligevel, og det interesserer dem ikke det fjerneste, at socialministeren fortæller dem, at det må de ikke.
Det er på ingen måde betryggende at give kommunerne endnu mere indflydelse på BPA.
TV-programmet afslører, at reglerne er en ladeport for et privat firma, der vil bedrive plat. Men det er lige så meget en ladeport for den kommune, der vil snyde borgerne.
Kommunerne vil gerne have indført en procedure, så de skal ”godkende” de private firmaer. Med mit kendskab til kommunal forkærlighed for byrokrati vil de allerhelst, at alle kommuner skal godkende alle firmaer, så det samme arbejde bliver gjort 98 gange.
Det kan være en god ide at indføre nogle enkle og klare kriterier, som private firmaer skal leve op til, blandt andet at de skal indgå en faglig overenskomst, men godkendelsen skal ske ét sted, f.eks. i Servicestyrelsen, så det samme arbejde ikke udføres 98 gange. I dag er den borgerstyrede forening LOBPA eneste aktør på markedet, som har indgået en faglig overenskomst decideret for handicaphjælpere, og LOBPA er også den eneste aktør på markedet, der ikke har til formål selv at tjene penge på at påtage sig arbejdsgiveransvaret for mennesker med BPA.
Danske Handicaporganisationer har i et brev til Folketingets partier fremsat en række forslag, der tilsammen kan komme fup og svindel til livs. Dette kan læses her.
Kommunerne har i høj grad selv et ansvar for, at private firmaer har kunnet drive den slags plat, som Operation X har afdækket, for når kommunerne udmåler så lidt til betaling for BPA-ordningens administration, at de kan sige sig selv, at intet firma kan levere ydelsen for det beløb, så må de vide, at firmaet må skaffe sig pengene på anden måde. Den form for medskyld kaldes hæleri.
Forskellen er bare, at når kommuner overtræder reglerne, er det straffrit. De kan i høj grad gøre, som det passer dem, og ankesystemet kan ikke forsvare borgerne, for hertil er reglerne alt for uldne og upræcise. Det har Folketinget godkendt med åbne øjne.
Men plat og snyd er nøjagtig lige uacceptabelt, uanset om det begås af et privat firma eller af en kommune.
I begge tilfælde går det ud over de mennesker, der har brug for BPA. Det er de sagesløse, der betaler prisen.
Umiddelbart kan det godt se ud som om det er kommunen, der bliver snydt, hvis Handihelp snyder, og det er det måske også rent umiddelbart, og det er sådan set også slemt nok.
Men i sidste instans er det borgerne, det går ud over, også fordi der på den måde skabes mistillid til en form for hjælp, der gennem 35 år har været selve grundlaget for den daglige tilværelse for mennesker med et handicap.
Selv om vi oplever, at kommuner snyder borgere, er det ikke acceptabelt, at borgere snyder kommunen. Vi skal fastholde, at det er os, der er de pæne mennesker.
Derfor er der god grund til at få ryddet op i det morads, som er skabt af reglerne for BPA, og der skal ryddes op både hos Kong Salomon og Jørgen Hattemager.
Hvis det kan blive resultatet af TV-programmet, er der kun grund til at sige tak til Operation X.
Jørgen Lenger