Som svar på et brev fra Danske Handicaporganisationer har socialminister Benedikte Kjær understreget, at de nye regler om loft for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et sygt barn eller et barn med handicap, først træder i kraft fra 1. januar 2011, og det vil kun gælde for forældre, der anøger efter denne dato. Hvilket da naturligvis er en trøst for dem, der i dag modtager denne ydelse.

I brevet skriver hun blandt andet:

"Jeg forstår godt bekymringen hos de forældre, der i dag modtager tabt arbejdsfortjeneste i forhold til, hvilke konsekvenser indførelsen af ydelsesloftet vil få for deres økonomi. Derfor har jeg også lagt vægt på, at alle familier, der i dag modtager tabt arbejdsfortjeneste, og som har indrettet deres økonomi derefter, har præcis de samme forhold efter lovændringen."

Om de kommende forældre, der rammes af loftet skriver hun:

"Disse familier vil kende vilkårene for tabt arbejdsfortjeneste, inden de søger, og de vil derfor have indrettet sig på dette."

Ikke desto mindre er den kommende lovændring i strid med princippet om handicapkompensation, der går ud på, at udgifter som følge af et handicap kompenseres, så familier hvor et medlem har et handicap stilles på samme måde som andre familier.

Socialminister Benedikte Kjær har dog ingen skrupler over for dette og skriver herom til Danske Handicaporganisationer:

"Ændringen drejer sig alene om at justere niveauet for ydelserne ved fremadrettet at lægge loft over de højeste ydelser. Ændringerne vil derfor efter min opfattelse ikke være i strid med kompensationsprincippet, hvorefter der i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af en nedsat funktionsevne."

Her er der vist grund til at understrege, at det netop er dette loft, der er i strid med kompensationsprincippet, for herved kompenseres familierne ikke for følgerne af en nedsat funktionsevne. Den med "i videst muligt omfang" er vist opfundet til lejligheden.

Jørgen Lenger