Sent om aftenen den 1. februar 2011 diskuterede Folketinget, hvad der skal gøres for at løse problemerne i forbindelse med respirationsbehandling.
Et samlet Folketing var indstillet på, at der skal findes en løsning - og det skal ske hurtigt.
Ikke mindst var det opmuntrende, at de fleste partier ikke blot lagde vægt på, at dødsfald på ventelisten skal undgås, men nok så meget, at respirationsbehandling øger livskvaliteten for rigtig mange mennesker, hvad enten de er i umiddelbar risiko for at dø eller ej.
Det var tydeligt, at folketingsmedlemmerne havde sat sig grundigt ind i tingene.
Debatten kan findes her.
Vælg "Seneste møder fra Folketingssalen" - den 1. februar 2011 - og "kør" frem til kl. 21.28, hvor debatten startede.
Jørgen Lenger