Desværre er ændringerne tynde og skuffende.

Folketinget har énstemmigt vedtaget at ændre reglerne for bevilling af handicapbil med virkning fra 1. oktober 2010. Ændringerne indeholder da nogle småforbedringer, men er generelt skuffende, for handicaporganisationerne havde forventet, at politikerne ville udvise større mod end dette småpilleri, som de oven i købet har brugt mange år på at forberede og haft konsulentfirmaet Deloitte rodet ind i. Hvilket dog efterhånden er sædvane, når Socialministeriet tager initiativer, men ikke desto mindre en omsiggribende uskik.

Vi havde blandt andet forventet, at man havde vist mod til at lade mennesker med et handicap få samme friheder i deres valg af bil som andre mennesker. Hvilket man vel må sige, at der lægges op til med blandt andet FN’s Handicapkonvention. Mere frihed til borgerne ville endda have været gratis, men også på det område er ressourcerne åbenbart knappe.

Vi havde forventet, at man havde benyttet lejligheden med klimatopmøde i Danmark til at indbygge miljøhensyn i reglerne, så ingen er nødt til mod deres vilje at køre rundt i biler, der forurener mere end højst nødvendigt.

Vi havde derfor også forventet, at der i reglerne ville blive sat en stopper for den kommunale spekulation i store kassebiler, når mindre biler kan dække behovet.

Intet af dette blev opfyldt. Det er med andre ord ikke ”tankens himmelflugt”, der præger de ”nye” bilregler.

I betænkningen fra Folketingets Socialudvalg lægger Socialdemokraterne da heller ikke skjul på, at de havde forventet noget mere:

”Socialdemokratiet anerkender, at nogle af de problemer, der har været, bliver løst med lovforslaget.

Der er lagt op til en forenkling af reglerne, når der er tale om genbevilling. Det er også godt, at der sker en præcisering af reglerne for forbedring af bilen. Vi er også tilfredse med den præcisering, der er kommet vedrørende målgruppen, nemlig at kriterierne for, hvornår man kan få støtte til køb af bil, fastholdes, så det stadig gælder, at hvis man har aktiviteter uden for hjemmet i et omfang, der svarer til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person, som ikke har handicap, så kan man få støtte til køb af bil.

Socialdemokratiet savner dog flere elementer i lovforslaget. Vi havde gerne set, at forslaget fra handicaporganisationerne om at tildele et standardbeløb var blevet vurderet mere grundigt. Vi havde også gerne set, at der var nogle hensigtserklæringer om miljørigtige biler. Det er stadig væk meget energitunge biler, der bliver købt, og det ændres der heller ikke ved med det her lovforslag.

Socialdemokratiet mener, at der bør være præcise mål for sagsbehandlingstiderne. Det er fuldstændig urimeligt, at sagerne bliver trukket i langdrag, og derfor havde det været godt, hvis der havde været et mål om, at der maksimalt må gå 2 måneder, fra man har sendt en ansøgning, til der er truffet en afgørelse. Socialdemokratiet har derfor henstillet til ministeren, at der kommer en meget hurtig opfølgning.”

Nu må vi så se, hvis den næste socialminister bliver socialdemokrat …

I diskussionen rejste folketingsmedlem Anne Baastrup desuden spørgsmålet om kommunernes spekulation (kassetænkning) i at bevilge for store og forurenende biler. Hertil svarede socialminister Deloitte blandt andet:

”Deloitte har i sin kortlægning af støtte til køb af bil blandt andet set på konsekvenserne af afgiftsreglerne. På baggrund heraf konkluderes det i rapporten, at der ikke er grundlag for at antage, at afgiftsfritagelse på kassebiler indgår som et selvstændigt punkt i den økonomiske vurdering af, hvilken af de egnede biler der er billigst.

Socialministeriet har i forbindelse med afdækningen af problemer ved de eksisterende regler drøftet dette med en række sagsbehandlere. Der er på baggrund heraf heller ikke grundlag for at konkludere, at afgiftsfritagelse betyder, at borgere får bevilget støtte til en kassebil, alene fordi den er billigst egnet.

Socialministeriet har dermed intet grundlag for at antage, at reglerne om fritagelse for registreringsafgift betyder, at borgere får bevilget støtte til en kassebil alene fordi denne vurderes at være billigst egnet.”

Nu må vi så se, hvis den næste socialminister bliver SFer …

Men lad os tage det fra en ende af:

Regeringen bruger i store ord i sin begrundelse for forslaget:

”Forenklingsforslagene indgår desuden i »Mere tid til velfærd - Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område« og udmønter aftale om afbureaukratisering i kommuner og regioner af 6. november 2009 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. … Formålet med lovforslaget er at gøre sagsbehandlingen enklere og reglerne mere gennemskuelige for borgere og kommunalbestyrelser. Lovforslaget skal sikre større fleksibilitet og give borgerne en bedre bilstøtte, hvor der tages større hensyn til den enkelte borger.”

Dernæst opregner regeringen hele fem elementer i forslaget:

”1) Med lovforslaget tydeliggøres afgrænsningen af målgruppen. Hensigten med tydeliggørelsen er at gøre det klarere for både borgere og kommunalbestyrelser, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en person kan opnå støtte til køb af bil. Tydeliggørelsen skal ikke ændre antallet af bevillinger til støtte til køb af bil, men alene begrænse antallet af borgere, der søger forgæves, fordi sagsbehandlingen viser, at de ikke er omfattet af målgruppen.

 2) Med lovforslaget sikres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan overlade afprøvningen af handicapbil til borgeren i samarbejde med en bilforhandler eller anden privat aktør, der besidder den tekniske ekspertise på området.

3) Med lovforslaget udvides reglerne for, hvornår en borger af kommunalbestyrelsen skal have eftergivet eventuel restgæld i en handicapbil. Forslaget betyder, at hvis en voksen eller et barn fx på grund af ændringer i funktionsnedsættelsen eller flytning til botilbud får frakendt sin handicapbil, så skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om eventuel eftergivelse af restgælden.

4) Med lovforslaget skabes hjemmel til, at socialministeren kan give kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure i sager om genbevilling af bil. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan bede borgeren om en tro og love-erklæring på, at borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uforandret, og på den baggrund kan kommunalbestyrelsen genbevilge handicapbilen uden unødig sagsbehandling. Det er op til kommunalbestyrelsen, om den ønsker at anvende muligheden for at bede borgeren om en tro og love-erklæring, og borgeren er aldrig forpligtet til at underskrive en tro og love-erklæring.

5) Endelig ændres bemyndigelsen for fastsættelse af regler for fordeling af et eventuelt provenu, ved fx salg af bil, mellem borger og kommunalbestyrelse. Når borgeren får genbevilliget en bil, eller når bilen afhændes af anden årsag, kan der opstå et provenu fx fra videresalg af bilen eller forsikringssum. Med de nye regler, som fastsættes med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse, vil borgeren, i tilfælde af, at han/hun har foretaget merkøb til bilen, få en forholdsmæssig andel af provenuet.”

Mine kommentarer:

For den enkelte borger med et transportbehov betyder alt dette:

1) henviser til reglerne for bevilling af ”trivselsbil”, der i forvejen er problematiske, fordi de betyder, at hvis man ikke har arbejde og ikke er under uddannelse, så kan man kun få støtte til en handicapbil, hvis man uden for eget hjem har aktiviteter ”af et sådant omfang, at det svarer til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden handicap og med en i øvrigt tilsvarende livssituation”

Den regel giver i forvejen anledning til en del brok med nogle kommuner, der helt énsidigt lægger vægt på udtrykket ”sædvanligt for en jævnaldrende person uden handicap”, hvilket har som konsekvens, at ”trivselsbiler” i praksis aldrig kan bevilges, for de færreste med et handicap kan jo af indlysende grunde have aktiviteter i samme omfang som personer uden et handicap.

Her er det vigtigt at være opmærksom på udtrykket ”og med en i øvrigt tilsvarende livssituation”, som vi har erfaring for, at kommunerne helst overser. Med god vilje sætter tilføjelsen den øvrige formulering ud af kraft, for livssituationen er jo sjældent ”tilsvarende”.

2) har jeg egentlig ingen kommentarer til dette. Nogle vil nok opfatte det som en fordel, nogle som et problem.

3) lyder umiddelbart udmærket, men bemærk at eftergivelse ikke er en ret man får som borger, men derimod en mulighed som kommunen får, og som den kan bruge eller lade være.

4) går på samme måde ud på, at kommunen kan forenkle sagsbehandlingen og spare administration, hvis den ønsker det, men den kan også vælge at bevare den hidtidige og meget grundige sagsbehandling, der jo for kommunen også indebærer den fordel, at så længe sagen trækkes i langdrag, skal kommunen ikke åbne pengekassen. I mange kommuner er fristelsen til at trække en sag i langdrag derfor alt for stor.

5) indeholder den eneste faktiske forbedring, idet det fastsættes her, at hvis man selv har suppleret en kommunal bevilling med egne penge, så skal man ved næste udskiftning/salg/totalskade af bilen have en forholdsmæssig andel af det samlede beløb tilbage.

Desuden vil socialministeren præcisere over for kommunerne, at bevilling af reparation af særlig indretning ”skal ske uden unødig lang sagsbehandlingstid”, hvilket skiftende socialministre har fortalt kommunerne mange gange i forvejen, og hvilket i øvrigt burde være indlysende. Uden den store effekt.

Endelig er det meningen, at der skal iværksættes forsøg med delebiler, og det kan vel være godt nok.

Men generelt er dette unægtelig noget lidt at få ud af så meget arbejde.

Alle de nye regler vil af socialministeren blive udmøntet i en ny Bekendtgørelse og en ny Vejledning om støtte til køb af bil.

I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at de nye regler ”indebærer ikke en ændring af målgruppen for støtte til køb af handicapbil”, fordi denne tilkendegivelse i lovens forarbejder kan have betydning i kommende ankesager, når kommunerne - næsten forudsigeligt - vil forsøge at stramme praksis, navnlig vedrørende "trivselsbiler".

Alle bilag vedrørende lovforslaget kan i øvrigt læses her.  

Jørgen Lenger