Startside > Handicappolitik
Odense Universitetshospital skal indgå i respirationsbehandlingen. 
Udgivelsesdato: 20-02-2011 

Som svar på et spørgsmål fra folketingsmedlem René Skau Björnsson har sundhedsminister Bertel Haarder oplyst, at Odense Universitetshospital med den nye specialevejledning for anæstesiologi har fået mulighed for at indgå i et formaliseret samarbejde med et respirationscenter.

Det forventes, at opgaven afklares nærmere i samarbejde med Respirationscenter Vest, herunder hvordan de konkrete snitflader skal være. Det vil dog tidligst kunne ske fra midten af 2012.

Ifølge Bertel Haarder er formålet, at der hermed opnås en styrkelse af den samlede indsats på landsplan overfor patientgruppen ved, at det fremtidige tilbud på Odense Universitetshospital tilrettelægges i sammenhæng med et eksisterende center. Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at der således tages hensyn til den bedst mulige anvendelse af de tilstedeværende ressourcer herunder personalemæssige ressourcer m.v.

René Skau Björnssons spørgsmål lød således:

’’Ministeren bedes redegøre for, hvilken rolle den planlagte respirationsbehandling i Odense forventes at spille i den samlede respirationsbehandling i Danmark, og for om det overhovedet vil være praktisk muligt at rekruttere kvalificeret og sagkyndigt personale på endnu et hospital i Danmark, samt om personale kan rekrutteres uden risiko for stor sårbarhed ved ferie, sygdom eller opsigelse fra personalets side.

Sundhedsminister Bertel Haarders svar i fuld ordlyd kan læses her.

Jørgen Lenger

 

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk