Nogle måneder før folketingsvalget indgik det daværende flertal i
Folketinget, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti, en
aftale om voldsomme forringelser af reglerne for førtidspension og fleksjobs.
Aftalen skabte naturligt nok stor nervøsitet blandt mennesker med et handicap.
Blandt andet skulle muligheden for førtidspension i alt væsentligt
afskaffes for mennesker under 40 år, muligheden for fleksjob skulle
tidsbegrænses, og aflønningen i fleksjob sænkes væsentligt. For eksempel var
det planen, at aflønningen skulle svare til hidtidigt indtægtsniveau, uanset
hvor lavt det hidtidige indtægtsniveau faktisk var.
En helt speciel absurditet var, at aflønningen i fleksjob også skulle
afhænge af, hvor meget man faktisk arbejder, hvilket ville være i strid med
kompensationsprincippet. Filosofien var, at selv mennesker med et handicap og
med begrænsninger i arbejdsevnen sikkert kan arbejde mere, hvis de bare får en
gulerod. Selv om man arbejder alt, hvad man kan, så kan man sikkert arbejde
lidt mere, mente det tidligere politiske flertal i Folketinget.
Det er derfor glædeligt, at det nye flertal i Folketinget har valgt at
skrotte den aftale om førtidspension og fleksjobs, som det gamle flertal ellers
havde aftalt.
I den nye regerings finanslovsforslag står der blandt andet:
”Regeringen ønsker, at en målretning af fleksjobordningen sammentænkes
med en samlet reform af førtidspensionsområdet. Det vil regeringen præsentere
senere, hvorfor den forudsatte besparelse ved målretningen af fleksjobordningen
udskydes”.
Nu kan man naturligvis godt begynde at vende hvert enkelt ord og
fortolke regeringens formuleringer, men det synes jeg egentlig ikke, der er
nogen grund til. Det positive er, at den gamle aftale er sendt ud på historiens
mødding, og at der kommer et nyt oplæg fra regeringen, før der sker noget på
området, så der er i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt nogen grund til
nervøsitet eller uro.
Som svar på Muskelsvindfondens spørgsmål til partierne forud for
Folketingsvalget modtog vi om aflønning i fleksjob disse svar fra partierne i
det nye flertal:
Radikale Venstre: Vi har ikke på nuværende tidspunkt lagt os fast på en
endelig løsning.
Socialdemokratiet: Socialdemokraterne
mener, at fleksjobordningen skal være et værdigt tilbud til mennesker med
nedsat funktionsniveau, og vi oplever ikke, at der er grund til ændring af den
nuværende ordning.
Socialistisk Folkeparti: Det er
vores mål, at fleksjobordningen er et værdigt tilbud til mennesker med nedsat
funktionsniveau, og vi arbejder for at fleksjobbere skal have en
overenskomstbestemt løn.
Enhedslisten: Det er afgørende,
at fleksjobbere får løn og arbejdsvilkår efter deres overenskomst, helt på
linje med deres kolleger! Ellers vil fleksjobbere være med til at trykke lønnen
ned for deres fagområde, på samme måde som underbetalt udenlandsk arbejdskraft
gør det i dag. Den form for løn-dumping vil Enhedslisten ikke acceptere. Men
først og fremmest vil vi ikke acceptere, at fleksjobbere får dårligere løn end
deres kolleger, når de beviseligt arbejder alt, hvad de kan.
Muskelsvindfonden stillede også dette spørgsmål:
Vil I sikre, at en førtidspensionsreform ikke betyder, at personer,
der med det nuværende system vil få en førtidspension, ikke bliver tvunget over
på et væsentligt lavere forsørgelsesgrundlag?
Og de fire partier i det nye flertal svarede:
Radikale Venstre: Ja.
Socialdemokratiet:
Socialdemokraterne arbejder for at få
etableret en rehabiliteringsydelse for mennesker, der har chancen for at få en
tilbagevenden til en almindelig tilværelse. Vi har ingen planer om at nedsætte
førtidspensionen.
Socialistisk Folkeparti: Vi arbejder for at få etableret en rehabiliteringsydelse/
udviklingsydelse for mennesker, der har chancen for at få en tilbagevenden til
en almindelig tilværelse, og vi mener den bør ligge på et ordentligt økonomisk
niveau. Vi har heller ingen planer om et nedsætte førtidspensionen.
Enhedslisten: Ja! … Enhedslisten mener, at førtidspension
skal være til at leve af. Ikke bare til at overleve af, men til at leve et
værdigt liv, hvor det også er muligt at gå i biografen engang i mellem, uden at
det vælter økonomien. Man er jo ikke selv skyld i, at man på grund af sygdom
eller handicap er ude af stand til at arbejde.
Det kan i øvrigt tilføjes, at også Det Konservative
Folkeparti gav et kort, klart og
enkelt svar, som blot lød således: Ja!
Jørgen Lenger