Forud for folketingsvalget har Muskelsvindfonden stillet 13 spørgsmål til de politiske partier.

Et af spørgsmålene handler om merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100, som man mister, når man bliver folkepensionist, selv om man jo bevarer sine merudgifter trods alderen. Man mister hverken handicap eller merudgiftsydelse, selv om man passerer en aldersgrænse.

De politiske partier er generelt positive, men er samtidig tilbageholdende, fordi Socialministeriet igen og igen har fortalt dem, at det vil koste ca. 1 mia. kr.

Muskelsvindfonden har nu beregnet beløbet. Beregningen viser, at Socialministeriet tager fejl.

Til grund for beregningen lægges de nyeste oplysninger om antallet af ydelsesmodtagere og deres aldersfordeling, jfr. Socialministerens besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg, alm. del nr. 503 (Folketingsåret 2010-2011).

Disse tal ser således ud:

Bortset fra variationer i de yngste aldersgrupper, som er uden betydning for beregningen ses det, at der i alle årgange er nogen lunde det samme antal ydelsesmodtagere, gennemsnitlig 250.

Det antages derfor, at hvert år vil 250 personer med merudgiftsydelse overgå til folkepension.

Dette antal vil stige i takt med den fortsatte indfasning af ny førtidspension i stedet for gammel førtidspension. Personer med gammel førtidspension har som hovedregel ikke ret til merudgiftsydelse.

Det lægges i den forbindelse til grund, at aktuelt fordeler førtidspensionister sig med 40% efter nye regler og 60% efter gamle regler. Konkret henholdsvis 98.267 personer og 151.640 personer.

Fuldt indfaset, alt andet lige, vil hver årgang med merudgiftsydelse udgøre 635 personer.

Med en merudgiftsydelse på 1.500 kr. pr. måned vil hver årgang, der aktuelt overgår til folkepension, koste 250 x 18.000 kr. = 4.500.000 kr.

Med en merudgiftsydelse på 1.500 kr. pr. måned vil hver årgang, der fuldt indfaset overgår til folkepension, koste 635 x 18.000 kr. = 11.430.000 kr.

Sagt på en anden måde:  Hvert år med ret til bevarelse af merudgiftsydelse ved overgang til folkepension vil udgiften stige med et beløb, der aktuelt vil være 4.500.000 kr., og som vil stige til 11.430.000 kr.

Dette beløb akkumuleres, men maximeres ved 14 x 11.430.000 kr. = 160.020.000 kr., fordi restlevetiden for en 65-årig med førtidspension er 14 år.

Udgiften vil derfor aldrig kunne overstige dette beløb, og der vil gå mange år, før dette udgiftsniveau nås, idet den ny førtidspension efter den aktuelle lovgivning først er fuldt indfaset i år 2048.

Hvilket er en ganske anden snak end Socialministeriets.

Hvor skal pengene så komme fra?

F.eks. Det Radikale Venstre har selv i valgkampen nævnt den allerbedste finansieringsmulighed: At rabatter og tilskud til ældre, der kan betale selv, skal begrænses, svarende til forventet 2 mia. kr. af aktuelle rabatter og tilskud på i alt 8 mia. kr., og at det sparede beløb målrettet skal gives til de svageste ældre, hvortil mennesker der har haft et handicap gennem hele eller store dele af deres voksne liv må henregnes. Ret til bevarelse af merudgiftsydelse ved overgang til folkepension vil lægge beslag på mindre end 10% af det beløb, som Det Radikale Venstre vil spare på denne måde.

F.eks. sker der i nogle tilfælde en overkompensation, hvis man har merudgifter mellem 500 kr. og 1.749 kr., for i dette interval udløses en merudgiftsydelse på 1.500 kr. Denne overkompensation kan begrænses.

Og ikke mindst så vil der jo også i fremtiden være penge at hente i satsreguleringspuljen, som jo er finansieret ved underkompensation af mennesker med overførselsindkomster, og som skal tilbageføres til de svageste grupper.

Jørgen Lenger