Sundhedsminister Bertel Haarder oplyser i et svar til folketingsmedlem René Skau Björnsson, at sengedagskapaciteten i Respirationscenter Vest udvides fra ca. 1700 sengedage pr. år til ca. 2300 sengedage pr. år.
Udvidelsen ventes at ske med udgangspunkt i de nybyggede lokaler på Skejby Sygehus, som samtidig på lidt længere sigt giver mulighed for yderligere udvidelse af kapaciteten.
René Skau Björnssons spørgsmål til sundhedsminister Bertel Haarder lød således:
’’Ministeren bedes oplyse, hvor meget sengekapaciteten udvides på Respirationscenter Vest i 2011 og om der er afsat ressourcer til, at de nye senge også kan tages i brug.”
Sundhedsminister Bertel Haarders svar i fuld ordlyd kan læses her.
Jørgen Lenger