Mange borgere med BPA har i den seneste tid fået sig en særdeles ubehagelig overraskelse, fordi en tidligere opholdskommune pludselig har "hjemtaget" én med det resultat, at fremtidige ansøgninger efter den sociale lovgivning skal sendes til den tidligere kommune, også selv om man ikke har boet der i 30-40 år.
Situationen er typisk opstået, når den tidligere kommune på et tidspunkt har medvirket til borgerens flytning til en ny kommune og derfor har afgivet refusionstilsagn til den nye kommune, d.v.s. at den tidligere kommune har påtaget sig at dække de udgifter, som den nye kommune afholder efter den sociale lovgivning. Også selv om den tidligere kommune ikke har haft indflydelse på, hvad den nye kommune bevilger til borgeren.
En ny lov er blevet opfattet på den måde, at den tidligere kommune nu kan "hjemtage" sine tidligere borgere, så den ikke kun skal betale, men også beslutte hvilke ydelser som borgeren kan modtage. Det har naturligvis skabt utryghed hos disse borgere, at de på den måde skal have behandlet deres ansøgninger i en kommune, som de ikke mere har nogen tilknytning til, og som måske ligger i den modsatte ende af landet - og hvor de f.eks. heller ikke har stemmeret.
Men sådan er det heller ikke. Stort set ikke i hvert fald. Og det ville da også være komplet tåbeligt.
I langt de fleste tilfælde bor borgeren ikke længere på den adresse i den nye kommune, som den gamle kommune hjalp dem med at flytte til, og socialminister Benedikte Kiær siger nu som svar på en række spørgsmål fra folketingsmedlem Anne Baastrup, at hvis borgeren af egen drift flytter til en ny adresse i den nye kommune, så kan den gamle kommune ikke mere "hjemtage" borgeren - og desuden bortfalder også det refusionstilsagn, som den gamle kommune oprindelig afgav.
I et af svarene til folketingsmedlem Anne Baastrup siger socialminister Benedikte Kiær blandt andet:
"På den baggrund vil de gældende regler i retssikkerhedslovens § 9 efter Socialministeriets opfattelse indebære, at, at når en borger i en situation som beskrevet i spørgsmålet uden medvirken flytter til en ny bolig i kommune B, vil borgeren ved flytningen få handlekommune i den aktuelle opholdskommune, dvs. kommune B, også for så vidt angår ydelser efter lov om social service.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at retssikkerhedslovens § 9 c må indebære, at der ikke efter denne flytning er ret for kommunen til at modtage mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune."
Med disse svar vil en lang række kommuner uden tvivl ryge i totterne på hinanden, og ministeren understreger derfor i et andet af svarene:
"Det kan tilføjes, at opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons handlekommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som handlekommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette handlekommune. ... Uenighed mellem to kommuner om deres forpligtelser kan efter retssikkerhedslovens § 61 indbringes for de sociale nævn."
Det vil sige, at mens kommunerne strides, så er det den nye kommune, der skal være handlekommune, og derfor er man altså ikke "hjemtaget", selv om man har fået meddelelse herom fra den nye eller den gamle kommune - eller fra begge kommuner.
Konkret vedrører mange af disse sager Århus Kommune, hvortil adskillige borgere flyttede for mange år siden, og hvor den gamle kommune gennem et refustionstilsagn har været betalingskommune, mens Århus Kommune har været handlekommune. I de (langt de fleste) tilfælde hvor borgeren siden da af egen drift er flyttet til en ny adresse i Århus Kommune, er Århus Kommune altså fortsat handlekommune, mens Århus Kommune ved flytningen også er blevet betalingskommune!
Om de refusioner som Århus Kommune har opkrævet hos de tidligere kommuner så også skal tilbagebetales til de tidligere kommuner melder historien intet om. I givet fald skal de gamle kommuner rejse kravet over for Århus Kommune, men det må afhænge af en juridisk vurdering, hvorvidt sådanne krav i givet fald er helt eller delvis forældede, ligesom det også må afhænge af, hvordan de oprindelige refusionstilsagn er formuleret.
(Nogle af disse refusionstilsagn har jeg i øvrigt selv indhentet for ca. 30 år siden, mens jeg var ansat i Århus Kommune - uden at jeg dog har nogen som helst erindring om, hvordan de er formuleret).
Men som reglerne nu udlægges af socialminister Benedikte Kiær kan de få voldsomme økonomiske konsekvenser for især Århus Kommune, så vi må forvente, at de vil slå sig gevaldigt i tøjret i Århus og formentlig forsøge at finde alternative fortolkninger af reglerne.
Folketingsmedlem Anne Baastrup stillede i alt fire spørgsmål:
”I forlængelse af ministerens besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 674 (2009-10) og SOU alm. del - spørgsmål 57 bedes ministeren oplyse, hvilkenkommune der er handlekommune, og hvilken kommune der er betalingskommune i den situation, hvor en borger med BPA ved medvirken af A kommune flytter til B kommune.”
Svaret kan læses her.
”I forlængelse af ministerens besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 674 (2009-10) og SOU alm. del - spørgsmål 57 bedes ministeren oplyse, hvilken kommune der er handlekommune, og hvilken kommune der er betalingskommune i den situation, hvor en borger med BPA ved medvirken af A kommune flytter til B kommune, hvorefter borgeren af egen drift flytter til C kommune.”
Svaret kan læses her.
”I forlængelse af ministerens besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 674 (2009-10) og SOU alm. del - spørgsmål 57 bedes ministeren oplyse, hvilken kommune der er handlekommune, og hvilken kommune der er betalingskommune i den situation, hvor en borger med BPA ved medvirken af A kommune flytter til B kommune, hvorefter borgeren af egen drift flytter til en ny adresse i B kommune.”
Svaret kan læses her.
”I forlængelse af ministerens besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 674 (2009-10) og SOU alm. del - spørgsmål 57 bedes ministeren udtømmende oplyse, i hvilke situationer en kommune kan frigøre sig fra et én gang afgivet refusionstilsagn til en anden kommune vedrørende en borger med BPA.”
Svaret kan læses her.
Jørgen Lenger