Startside > Handicappolitik
Sundhedsminister Bertel Haarder vil inddrage brugerorganisationer i løsning af problemer i respirationsbehandlingen. 
Udgivelsesdato: 21-02-2011 

Som svar på et spørgsmål i Folketinget fra folketingsmedlem Karl Bornhøft understreger sundhedsminister Bertel Haarder, at han er meget interesseret i at lytte til synspunkter fra brugerorganisationer, når kapacitetsproblemerne på de to respirationscentre - forhåbentlig snart - skal løses.

Ministeren siger blandt andet, at der er brug for hurtigst muligt at finde løsninger, der kan afhjælpe kapacitetsproblemerne på respirationscentrene. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund, i første omgang, og med kort varsel besluttet at indkalde en snæver kreds af faglige eksperter og ledelsesrepræsentanter fra regionerne.

Han tilføjer, at han finder det naturligt, og vil gerne tage initiativ til, at der i tillæg til dette meget hurtige og fokuserede arbejde, i en bredere kreds af patientforeninger, faglige miljøer og relevante myndigheder drøftes mulige løsninger på dette område.

Spørgsmål og svar i fuld ordlyd kan læses her.

Jørgen Lenger

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk