Startside > Nyheder
Design årets Grøn Koncert T-shirt... 
Udgivelsesdato: 29-03-2010 

 


Har du lyst til at se dit design og navn på den officielle Grøn Koncert 2010 t-shirt, og samtidig være med i konkurrencen om den ultimative Grøn Koncert oplevelse?

Vi leder med lys og lygte efter det vildeste, det mest nyskabende eller det mest originale design til vores t-shirts som sælges på Grøn Koncert i hele Danmark.

Designet skal indeholde følgende: ’Muskelsvindfonden og Tuborg præsenterer’, ’2010’, ’Grøn Koncert’ (enten på guitaren og/eller et andet sted), Grøn Koncert-guitaren (eller en nyfortolkning af den) og teksten ’Designed by [dit navn]’. Farven på t-shirten er op til dig.

Det kan du vinde:
1 præmie: 6 Grøn Koncert VIP-billetter til dig og 5 venner i en valgfri by med mad og drikke til hele dagen, et eksemplar af din t-shirt, signeret af årets kunstnere samt 10.000 kr.
2 præmie: 6 Grøn Koncert billetter inkl. 30 mad- og drikkekuponer
3 præmie: 6 Grøn Koncert billetter

Sådan gør du!
1) Download vores logo her (www.groenkoncert.dk)
2) Lav dit udkast i Photoshop, Illustrator eller andet grafisk program.
3) Send os dit udkast – gerne præsenteret grafisk som tryk på en T-shirt.

Sidste frist for indsendelse af bidrag er 10. maj. Sendes til design@musk.dk

Konkurrenceregler:
1) For at deltage i konkurrencen skal vi modtage dit forslag på e-mailadressen design@musk.dk i et af følgende formater: PDF, eller et Photoshop eller Illustrator dokument. Alternativ kan du sende et print til: Muskelsvindfonden, Kongsvangs Allé 23, 8000 Århus C, Att: Grøn Koncert. Forslaget skal væres os i hænde senest den 10. maj.
2) Designet må være maks 297x420 (bxh) og du må bruge højest 4 farver i alt (Den grønne farve i guitaren er CMYK 60-5-95-0)
3) Designet skal som minimum indeholde følgende:
- teksten ’Muskelsvindfonden og Tuborg præsenterer’,
- teksten ’Grøn Koncert’ (enten på guitaren og/eller et andet sted)
- Årstallet ’2010’
- Grøn Koncert-guitaren (eller en ny variant af den).
- Teksten ’designed by [indsæt dit navn]’
4) Du må ikke bruge copyrightbeskyttede grafiske elementer.
5) Vinderen af konkurrencen får direkte besked og vil efterfølgende blive offentliggjort på Grøn koncerts hjemmeside den 17. Maj og designet vil blive trykt og solgt på Grøn Koncert 2010.
6) Ved deltagelse i konkurrence indvilliger du samtidig i at Muskelsvindfonden må benytte vinderdesignet til fremstilling af merchandise uden at betale yderligere honorar end den præmie som udloddes til vinderen.

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk