Det Centrale Handicapråd har holdt sit første møde den 7. april, hvor medlemmerne mødte hinanden og tegnede rammerne for udfordringer og løsninger på at bedre forholdene for mennesker med handicap.
Det Centrale Handicapråd har fået nye opgaver om blandt andet at skabe bred inklusion i samfundet og bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis overfor mennesker med handicap. Rådet har fået ny sammensætning med repræsentanter for handicaporganisationerne, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, forskere og i spidsen står en ny formand, erhvervsmanden Tue Byskov Bøtkjær.
Du kan læse mere om rådet og dets sammensætning på http://www.dch.dk/pres.htm (Rådets nye hjemmeside er under udarbejdelse)