Muskelsvindfonden havde forud for det ordinære landsmøde fremsat et forslag til en vedtægtsændring om fremover at afholde det ordinære landsmøde hvert andet år fremfor hvert år. Forslaget fremsatte derudover ønsket om at give de nuværende frivillig-observatører status som repræsentantskabsmedlemmer.
Se hele forslaget her
Næstformand Janne Sander redegjorde for forslaget ved blandt andet at påpege, at deltagertallet de seneste år har været for nedadgående. Debatten blandt deltagere i salen viste at landsmødet som årlig begivenhed er vigtig for medlemmerne, og at der er stor opbakning til landsmødet fremover.
Sammen med forslaget om landsmødet faldt også forslaget om de frivilliges status i repræsentantskabet, da disse var fremsat sammen.
"Det har været en god debat. Jeg glæder mig til at se jer de kommende år igen," sagde Janne Sander, næstformand i Muskelsvindfonden.