Startside > Nyheder
Infernal spiller på Grøn Koncert 2011 
Udgivelsesdato: 14-07-2011 
Dørene til den første grønne koncert er netop åbnet i Esbjerg og publikum i Esbjerg og resten af landet kan godt begynde at glæde sig, for det bliver en Grøn Koncert med flere kunstnere end nogensinde.
Muskelsvindfonden og Tuborg er stolte over at kunne præsentere Infernal som del af det musikalske line-up på Grøn koncert 2011.

DJ Kato får, på sin optræden på årets grønne koncerter, selskab af Infernal, som sammen med Kato har skabt et af sommerens helt store hits "Speakers On".

Hitmagerne vil sammen trykke den af på årets nye scene, og publikum kan vente sig en fed oplevelse når Lina, Paw og Kato vælter alt og alle med deres rå energi og fede beats.
Infernal erstatter Ida Corr, som desværre har måttet melde afbud pga. sygdom.

Grøn koncert programmet 2011
Der kommer til at være flere optrædende end nogensinde før, når Grøn Koncert til sommer løber af stabelen for 29. gang. Det anerkendte club-navn KATO medbringer nemlig en stjernespækket liste af venner til et elektronisk show, der afvikles midt på koncertpladsen.
Derudover er Grøn Koncert stolte over at kunne præsentere et fantastisk line up med det bedste fra den danske pop – og rockscene; Medina, Nik & Jay, TV-2, Tim Christensen, Kashmir, Dúné og De Eneste To.

Læs mere på
www.groenkoncert.dk om programmet og kunstnerne.

 

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk