Den 12. december og tre dage frem skyder Sikker Patient kampagnen Klædt på som pårørende i gang.Kampagnen er en direkte dialog med patienter og pårørende, hvor der uddeles T-shirts med tre råd. Rådene forklarer, hvordan man som pårørende kan gøre en forskel, når ens nærmeste bliver syg og dermed patient:
-
Gå med og vær en støtte – Sammen kan I bedre huske og forstå
-
Spørg, hvis der er tvivl – Vær med til at stille spørgsmål
-
Ha´ tjek på medicinen – Kend det vigtigste.
Klædt på som pårørende vil være at finde på følgende banegårde i tidsrummet 07.00 – 18.00:
-
12. december på Københavns Hovedbanegård
-
13. december på Fredericia Banegård
-
14. december på Aarhus Banegård
-
15. december på Aalborg Banegård.
På banegårdene vil der blive delt T-shirts og foldere ud til forbipasserende.
Klædt på som pårørende er en del er en del af Sikker Patient, der er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Dette samarbejde har til formål at styrke patientsikkerheden i Danmark og har to hovedspor – Patientsikkert Sygehus og Patientinvolvering.
På hjemmesiden sikkerpatient.dk kan man allerede nu finde redskaber til de sundhedsprofessionelle til at arbejde aktivt med patient- og pårørendeinvolvering bl.a. ’I patientens fodspor’ og’Feedback postkort’. Her kan man fx bestille Patientens Bog til patienter og pårørende.
Klædt på som pårørende er det første redskab til patienter og pårørende, der skal understøtte dem i at kunne være aktive og afklarende i deres møde med sundhedsvæsnet. Hvis kampag nen viser sig at være en succes, vil der være en naturlig platform for nye redskaber til både sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende.