Startside > Nyheder
Kritisk lys på stamcelleturisme 
Udgivelsesdato: 22-09-2011 
Sundhedsstyrelsen har givet stamcelleklinikken Emcell 14 dage til at bevise sine løfter om, at man kan behandle danskere for en stribe dødelige sygdomme.
Det sker efter 24timers afsløringer af, at en dansk kvinde medvirker til i dyre domme at sende alvorligt syge danskere til stamcelleklinikken Emcell i Ukraines hovedstad, Kiev.
Rekrutteringen af syge patienter sker blandt andet via klinikkens danske hjemmesider, Emcell.dk og Anico.com.

"Muskelsvindfonden ser med stor tilfredshed på, at Sundhedsstyrelsen nu skrider ind over for den omsiggribende stamcelleturisme, der også har markedsført sig overfor Muskelsvindfondens medlemmer. Det er uanstændigt og uetisk, når man via danske hjemmesider lokker mennesker med alvorlige sygdomme med en behandling, hvis virkning der ikke er dokumentation for og som i værste fald kan medføre alvorlige bivirkninger. Udover at det kan få alvorlige konsekvenser for den syge og dennes familie, kan det også lokke bidrag og donationer ud af velmenende danskere – bidrag, der ellers kunne være brugt til forskning eller sygdomsbekæmpelse, hvis virkning er dokumenteret," siger Muskelsvindfondens landsformand Evald Krog.

Læs her:

Sundhedsstyrelsen sætter kritisk lup på stamcelleturisme

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=13653

 

Eksperter: Behandling giver kun placeboeffekt

 http://www.24.dk/article.jsp?articleId=13708

 

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk