Startside > Nyheder
Møde i europæisk Myasteniorganisation 
Udgivelsesdato: 11-01-2010 

Den 1. december var der årsmøde i EUMGA – European Myasthenia Gravis Association. Efter en spæd start med formøder i København og på Malta, blev EUMGA dannet på et møde i Milano i marts 2009. Med på det stiftende møde var England, Italien, Kroatien, Ungarn og Danmark, der fra starten har været repræsenteret i bestyrelsen af Johannes Gravgaard. I løbet af det første år er der kommet flere lande til bl.a. Holland, Tyskland, Grækenland, Island og Finland. Det var inden årsmødet blevet besluttet i NRMG, sammenslutningen af nordiske myasteniorganisationer, at stå samlet og pege på Aila Weaver fra Finland som nordisk repræsentant i bestyrelsen fremover.
Aila blev valgt på årsmødet og Johannes Gravgaard trådte ud.

EUMGA er opstået med Euromyasthenia som fødselshjælper. Euromysathenia blev dannet for fire år siden med det formål, at læger kunne lære og inspirere hinanden, og med en stor international konference som mål. Denne konference fandt sted i dagene efter EUMGAs årsmøde. Fra Danmark deltog Asger Frost og Johannes Gravgaard. Konference, der foregik på et meget højt fagligt niveau med forelæsninger fra kl. 9 til 18 i to dage, havde knap 200 deltagere fra hele verden. Derudover var der en posterudstilling med de sidste nye forskningsresultater fra de forskellige deltagere.
Som behandler var det givende at kunne udveksle erfaring og høre om de andres resultater, og som patient og patientorganisation var det positivt at møde så mange dedikerede mennesker, der bruger deres tid på forskning og behandling af MG.
På Euromyasthenias hjemmeside vil man kunne se og høre de forskellige forelæsninger.
Se www.euromyasthenia.org  
EUMGA får også en hjemmeside på www.eumga.eu  

Se programmet http://euromyasthenia.free.fr/page13/page13.html  
 

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk