Startside > Nyheder
Spændende seminar om Myasteni på Island 
Udgivelsesdato: 12-10-2011 
Kontaktperson for Myastenigruppen, Johannes Gravgaard og medlemskonsulent i Muskelsvindfonden Rikke Kaalund, deltog i starten af oktober i Nordisk Myasteni Seminar som repræsentanter for Danmark. Udover Danmark var Finland, Sverige og Island repræsenteret.  

Doctor Vésteinn Jónsson præsenterede en ny vinkel på øjenoperationer hos mennesker med Myasthenia Gravis (MG).  Vésteinn Jónsson støtter sig op af den hidtil brugte praksis, om at det ikke giver mening at øjenoperere MG patienter for det meget generende dobbeltsyn, der kan være en del af diagnosen.Men hvis baggrunden for dobbeltsynet var opstået, inden MG-diagnosen blev givet, og tendensen blot forværredes af Myastenien, kunne det hjælpe at operere mod dobbeltsynet.

Aila Weaver fra Finland præsenterede arbejdet i den europæiske organisation, der arbejder med MG – EUMGA, og alle lande introducerede deres måde at organisere MG arbejdet på, samt nye tiltag, der var sat i søen siden sidste seminar i 2009 i Finland. Landene arbejder både organisatorisk, økonomisk og historisk forskelligt, og der var stor interesse i hinandens måder at arbejde på.

Seminaret afholdes hvert andet år. Næste gang er om 2 år med Sverige som værtsland.

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk