Startside > Nyheder
Temamøde: Vi bli'r også ældre 
Udgivelsesdato: 21-10-2011 
Lørdag den 5. november 2011 Kl. 10.00 – 16.30 afholder Københavns Lokalgruppe i Muskelsvindfonden sit efterårsmøde.

Efterårets tema omhandler det at blive ældre med muskelsvind.

Muskelsvindfondens repræsentantskab har besluttet at sætte fokus på udvikling af en ældrepolitik – herunder at få et nuanceret indblik i, hvilke ønsker til seniorlivet og alderdommen, som vore medlemmer har. Drømmene, ønskerne og løsningerne vil være meget individuelle, men det fælles udgangspunkt er, at mennesker med muskelsvind bliver ældre under ganske særlige forudsætninger. Og folk skal behandles forskelligt for at få et lige udgangspunkt.

Dagens oplægsholdere vil være:

Thyra Frank, plejehjemmet Lotte, formand for Ældrekommissionen og folketingsmedlem for Liberal Alliance

Jørgen Lenger, udviklingschef i Muskelsvindfonden

 Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden

Mødet afholdes som tidligere på Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. 

Der vil blive serveret en lækker frokost. Deltagelse inkl. frokost – også for vegetarer – og kaffe/te + kage koster 100,- kr. for voksne og 50,- kr. for børn (indtil 15 år). Øl og vand sælges til favorable priser. Der vil være børnepasning med spændende aktiviteter.

Tilmelding er påkrævet og bindende. Princippet ”først til mølle” gælder ved tilmelding. Kontakt: 

Mogens Kragh Hansen: mogens@pultzerne.dk

Anita Kruse/Kurt Larsen: anita.kruse@psykologiskpraksis.dk, tlf.: 4373 4711

 
Kongsvang Allé 23 | 8000 Århus C | Tlf: 8948 2222 | Fax: 8948 2212 | info@muskelsvindfonden.dk