Muskelsvindfonden gennemførte i 2008-09 en undersøgelse blandt unge med muskelsvind i alderen 18-30 år; en undersøgelse, der satte fokus på mulighederne for uddannelse og arbejde med et handicap og på livet generelt. Undersøgelsen mundede ud i en rapport, som du kan læse her.
Projektleder på undersøgelsen, Thomas Krog, fortæller herunder om en af de essentielle pointer, som undersøgelsen har afdækket:
Livet efter en førtidspension
- Kæmpe potentiale, hvis kommunerne lavede bedre opfølgning
40 procent af de 18-30 årige med muskelsvind er på førtidspension eller i gang med at søge førtidspension. Kun 9 procent af den samme gruppe regner med at deres fremtidige forsørgelse er førtidspension. Det viser en omfattende undersøgelse Muskelsvindfonden har gennemført blandt alle 18-30 årige med muskelsvind.
15 procent har søgt arbejde siden tilkendelsen af førtidspension. Op imod 45 procent er i gang med eller har taget uddannelse siden tilkendelsen. Der er altså blandt de unge på førtidspension et kæmpe potentiale for at få flere i gang på arbejdsmarkedet så de på den måde kan bidrage til samfundet og samtidig få styrket selvværd og et aktivt liv. I øjeblikket er hovedreglen, at man i den kommunale sagsbehandling bliver lagt til side, når man får bevilget sin førtidspension. Ingen opfølgning med tilbud om uddannelse, jobtræning, skånejob eller andet.
Resultat er dels at alt for mange ikke når deres eget mål om at finde en plads på arbejdsmarkedet. Dels viser tallene, at cirka en tredjedel af de unge på førtidspension er inaktive og udenfor hjemmet mindre end 15 timer om ugen.
Den vigtigste overvejelse de unge gjorde sig inden de sagde ja til førtidspension er, at det giver ro i hovedet at kende sin økonomiske fremtid. For hele 54 % af gruppen på førtidspension indgik den overvejelse endda i høj grad. At den økonomiske tryghed er den vigtigste overvejelse er ikke overraskende, men alligevel en tanke værd. Hvis de politiske kræfter, der arbejder for at gøre førtidspension til en midlertidig ordning, får held til at ændre lovgivningen, får det stor betydning. De mange unge, som med en økonomisk tryghed som ballast arbejder målrettet med uddannelse og andet for at komme ind på arbejdsmarkedet, mister fuldstændig trygheden. Så snart de har bevist en acceptabel arbejdsevne, falder sikkerhedsnettet væk. Det vil givetvis holde nogle til den økonomisk sikre løsning, der hedder sofaen, fortsat førtidspension og dårligere udnyttelse af såvel de menneskelige som de faglige kvalifikationer.
En lagt bedre løsning kunne være, at kommunerne med 3-5 års mellemrum tog en snak med førtidspensionisterne og hjalp med at finde relevant uddannelse, jobtræning og deltidsjob, der kunne hjælpe til et aktivt og meningsfuldt liv tættere på arbejdsmarkedet end tidligere. Gør man det uden truslen om at fjerne førtidspensionen, vil det i mange situationer blive opfattet positivt og føre til aktiviteter, der både er bedre for den enkelte og billigere for kommunen.
Thomas Krog, Projektleder
Handicappolitisk medarbejder i Muskelsvindfonden
To af de unge, der har deltaget i undersøgelsen siger:
”Hvis jeg tidligere havde fået den rette vejledning, kunne jeg i dag have arbejdet som underviser i IT eller med billeder” Citat Tina Andersen 30 år og på førtidspension.
”Jeg var bange for, at førtidspension ville blive en sovepude. Derfor spurgte jeg sagsbehandleren direkte om jeg som førtidspensionist ville få mindre hjælp til uddannelse og på vejen mod arbejdsmarkedet. Svaret var et klart ”nej nej vi er lige aktive uanset pension” – men det passede ikke. De har ikke gjort noget siden” Citat Lasse Myrup, 29 år og på førtidspension.