Muskelsvindfonden arrangerer hvert år fire sommerlejre for børn og unge med muskelsvind i forskellige aldersgrupper. Lejrene er af en uges længde og foregår forskellige steder i landet.
Lejren for de 15-17 årige foregik igen i år på Musholm Bugt Feriecenter. 32 unge og deres hjælpere mødtes til en uge, der i år havde et ganske alvorligt emne på programmet.
Torsdag d. 30. juni ankom nogle af landets bedste sikkerhedsfolk (Eventsafety), der med deres detaljerede viden fra Grøn Koncert og andre store arrangementer skulle udfordre og uddanne de unge i førstehjælp og i at tage ansvar, hvis noget uforudset sker - også selv om man sidder i kørestol.
http://www.tv2east.dk/video/2011-06-30/muskelsvindsramte-skal-redde-liv
Ugen bød også på fotokonkurrence, gallafest og store tanker om ’hvad kan jeg vælge at blive’.
De unge i alderen 12 til 14 år kastede sig i år ud i at flyve i svævefly og lave amatørteater. 36 unge og deres hjælpere mødtes til en uge på Faaborgegnens Efterskole, der blandt andet byder på besøg af politihunde, svæveflyvning, besøg af Hou Amatør Teater og på veteranbiler og natløb. Og så er der bål og fest, hvor deltagerne underholder hinanden.
11 børn i alderen 8-9 år og deres hjælpere drog til Hald Ege Efterskole ved Viborg, mens de 10-11-årige børn - en flok på 19 børn og deres hjælpere - tog til Himmerlandscentrets Idrætsefterskole ved Haverslev.
Begge lejre bød på et spændende og alsidigt program, der skulle give børnene oplevelser, men også gerne være lidt grænseoverskridende i forhold til, hvad børnene har prøvet før. På den måde bliver sommerlejren også en understøttelse i at se muligheder frem for begrænsninger.
På lejren for de 8-9-årige bød programmet bl.a. på besøg på Jyllandsringen, pyjamas-biograf, stjerneløb og besøg af flotte motorcykler.
http://viborg-folkeblad.dk/foto/sommerlejren-for-boern-med-muskelsvind-fra-hald-ege-efterskole-til-jyllands
http://www.infomedia.dk/mo/ViewPDFlauncher.aspx?Dockey=VSF\2011\07\05\e2c58e05.xml&UrlID=268385cd-48ef-4067-9491-efe538a92e98
Programmet for de 10-11-årige bød bl.a. på robotdag, tur i Randers Regnskov og et besøg på Aalborg brandstation. Se billeder og læs dagbøger herunder.
http://musk.dk/sommerlejr2011/