Denne artikel er skrevet af handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, Alexander Krogsgaard Ekstrand.
Antallet af BPA-ordninger falder igen. Og denne gang er faldet større end nogensinde før. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af fuldtidsmodtagere er faldet med 4,2 procent på blot ét år.
Det er det største årlige fald siden starten af dataindsamlingen i 2018, og samtidig fortsætter en udvikling, der år for år er blevet mere markant.
Fra 2018 til 2025 er antallet af BPA-ordninger samlet set faldet med 12,1 procent. Og hvor de årlige fald frem til 2021 lå omkring eller under én procent, er kurven siden blevet stadig stejlere: 2,5 procent, 3,1 procent og senest 4,2 procent.
Det har vi hørt før, men nu er noget anderledes
Det er ikke første gang, Muskelsvindfonden skriver om faldet i antallet af BPA-ordninger. Og det er heller ikke første år, der bliver sat en kedelig rekord.
Måske er det netop derfor, at tallene ikke længere vækker opsigt. Når den samme dårlige nyhed gentager sig år efter år, kan selv en mere alvorlig udvikling begynde at ligne en “gammel nyhed”.
Denne gang viser tallene også noget andet: De giver et stadig tydeligere billede af, hvor den nedadgående kurve kan ende: At BPA-ordningen i praksis kan forsvinde ud af en kommune.
Det er allerede sket i en kommune.
Ingen BPA-brugere bosat i Herlev Kommune
Danmarks Statistik er begyndt at indsamle data om BPA, hvilket fremover gør det lettere at følge udviklingen både på landsplan og i de enkelte kommuner. De seneste tal fra Danmarks Statistik blev offentliggjort i august 2026, og de viser et samlet fald på 12,1 pct. fra 2018 til 2025.
Samtidig ser vi store forskelle i kommunetallene.
Mest bemærkelsesværdigt er Herlev Kommune. Ifølge kommunen selv er der i dag ingen borgere bosat i kommunen, som modtager en BPA-ordning.
Med Muskelsvindfondens kendskab til området gør det Herlev til den første og eneste kommune uden en eneste bosat BPA-modtager, hvis man ser bort fra ø-kommunerne.
Når den sidste BPA-ordning forsvinder
Det er triste nyheder. BPA er for mange en forudsætning for et selvstændigt liv med mulighed for at tage del i fællesskaber, have et socialt liv og bestemme over sin egen hverdag. Ordningen kan også være en vigtig forudsætning for at gennemføre en uddannelse, fastholde et arbejde eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men hvad sker der, når kommunerne ikke længere har nogen borgere med BPA?
Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen, mener, at konsekvensen kan række længere end til selve antallet af ordninger:
“Det alvorlige er ikke kun, at når den sidste BPA-ordning forsvinder. Hvis en kommune ikke længere har borgere med BPA, risikerer viden og erfaring med ordningen også langsomt at forsvinde. Så kan BPA ryge helt ud af kommunens bevidsthed som en reel mulighed. Og den dag en borger har brug for ordningen, risikerer vejen til den at være blevet endnu længere,” siger Simon Toftgaard Jespersen.
Muskelsvindfonden har på baggrund af de seneste tal henvendt sig til Herlev Kommune.
Her har foreningen blandt andet mindet om, at selv om BPA i lovgivningen beskrives som en ”særlig ordning”, bygger ordningen netop på en erkendelse af, at nogle borgeres støttebehov ikke kan imødekommes gennem andre støtteformer.
Muskelsvindfonden har samtidig gjort opmærksom på, at en BPA-ordning ikke nødvendigvis behøver at være dyrere end alternative hjælpeordninger som eksempelvis hjemmepleje.
Faldet begyndte ikke i går
Den negative udvikling er ikke ny. Tal fra Danske Handicaporganisationers BPA-netværk viste tidligere, at antallet af BPA-bevillinger var faldet markant fra 2016 til 2023. Det vakte bekymring for, om borgere med omfattende behov for hjælp får den nødvendige støtte.
Ifølge BPA-netværket viser udviklingen, at kommunerne i stigende grad indsnævrer personkredsen til ordningen, sidestiller BPA med mere begrænsede hjælpetilbud og flytter opgaver ud af ordningen, selvom lovgivningen ikke er ændret i 15 år.
Udviklingen førte i januar 2026 til et åbent samråd med daværende social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Se samrådsspørgsmål her og se indlæg fra 55 unge med handicap skrevet ifm. samrådet.
Muskelsvindfonden beskrev allerede i 2024 faldet og nogle af de mulige årsager. En af dem er konstruktionen af servicelovens § 96, der regulerer BPA. Bestemmelsen betyder, at kommunen kan vælge at anvende ordningen, men ikke er forpligtet til det. Det giver kommunerne mulighed for at skrue op og ned for anvendelsen af BPA, fx når kommunens økonomi er presset.
Muskelsvindfonden går tættere på kommunerne
Herlev er et opsigtsvækkende eksempel. Men udviklingen handler ikke kun om Herlev.
Der kan være både gode og dygtige sagsbehandlere i kommunen, som gør deres bedste. Og samtidig oplever størstedelen af landets kommuner et fald i antallet af BPA-ordninger, og flere kommuner har tal, der giver anledning til bekymring.
Det store og vedvarende fald på landsplan får derfor nu Muskelsvindfonden til at rette mere opmærksomhed mod det lokale og kommunalpolitiske niveau. Det skal supplere det nationalpolitiske arbejde for BPA-ordningen, som Muskelsvindfonden har varetaget gennem mange år.
Konkret vil Muskelsvindfonden fremover rette henvendelse til kommuner, hvor tallene viser et stort og efter fondens vurdering urimeligt fald i antallet af bevilgede BPA-ordninger. Formålet er at gå i dialog med kommunerne om udviklingen og om, hvordan de kan sikre, at borgere, der har behov for en BPA-ordning, fortsat får mulighed for at få den.
Herlev er første eksempel. Men næppe det sidste.
Muskelsvindfonden vil i kommende artikler følge udviklingen i kommunerne og sætte yderligere fokus på, hvad der sker med BPA-ordningen lokalt.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Herlev Kommune, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
