Til jer der arbejder frivilligt med at arrangere aktiviteter for Muskelsvindfondens medlemmer – af hele ❤️ TAK!
Her har vi samlet alle de informationer der er vigtige, når I planlægger en aktivitet.
Brug siden som en huskeliste, så I kommer omkring alle deadlines og opgaver i forbindelse med planlægning og afvikling af aktiviteter.
Har du husket Muskelstyrkens kodeks om Fællesskab, Anerkendelse, Meningsfuldhed, Tillid og Respekt? Ellers kan du læse med her: Kodeks
-
Nedenfor kan du se en oversigt over alle opgaver i forbindelse med dit arrangement, og hvornår der er deadline.
20 UGER FØR
Kontakte kontaktpersoner vedrørende program
Sikre tilmelding er klar12 UGER FØR
Program klar
Udsend nyhedsmail8 UGER FØR
Deadline tilmelding, inkl. booking til oplægsholdere mv.7 UGER FØR
MSF trækker liste til Musholm
Tilmelding kun via venteliste6 UGER FØR
Annulleringsfrist på Musholm (det der ikke er booket annulleres – ellers opkræves jf. Musholms annulleringsbetingelser)20 DAGE FØR
Send drejebog forbi jeres medlemskonsulent14 DAGE FØR
Kontaktpersoner aftaler m Musholm. Send drejebog til Tine: [email protected]1 DAG EFTER
Udsendelse af evaluering -
Når du laver et medlemsarrangement sker det altid i et samarbejde med en medlemskonsulent i Muskelsvindfonden.
Vi har lavet en oversigt over det, I skal forholde jer til som arrangører. Her kan du også se fordelingen af ansvar og opgaver mellem medlemskonsulent og jer som kontaktperson / arbejdsgruppe.
I kan altid få sparring og hjælp hos den medlemskonsulent jeres gruppe er tilknyttet. Er du i tvivl om, hvem der er din medlemskonsulent, kan du altid skrive til os på [email protected] – så finder vi ud af det
Se opgaver og rollefordeling her: Fordeling af roller og ansvar
-
Når du ansøger om årets aktiviteter, har du mulighed for at søge penge til aktiviteter og foredrag til arrangementet.
Når budgettet er godkendt i december får I besked om den økonomiske ramme, I har til rådighed. Husk at beløbet altid er inklusiv moms (og at mange leverandører oplyser prisen uden moms).
Får I ideer, der ikke kan holdes indenfor budgettet, kan du spørge din medlemskonsulent om muligheden for at gå over budget.
-
I kalenderen på vores hjemmeside kan man altid se kommende arrangementer: Link til kalender
Vi benytter NemTilmeld til at håndtere selve tilmeldingerne og det er også her medlemmerne betaler når der er deltager gebyr. Vi skriver typisk mere om arrangementet i kalenderen end vi gør på NemTilmeld. Vi linker altid fra kalendere til NemTilmeld, og nogle gange også vice versa.
Det er medlemskonsulenten, der opretter og kan rette i arrangementet i både kalenderen og på NemTilmeld.
OBS: Der er altid deadline for tilmelding 8 uger inden et arrangement, så evt. overskydende lejede boliger kan afbestilles uden gebyr.
-
DREJEBOG:
Drejebogen er til for at hjælpe jer med at gennemtænke jeres arrangement – og ikke mindst for at sikre klare aftaler mellem jer som arrangør og Musholm, eller anden lokation, som leverandør. Drejebogen skal udfyldes og sendes til jeres medlemskonsulent senest 20 dage inden aktiviteten – og til Musholm/lokation senest 14 dage inden.
Læs den igennem, udfyld og sendt til jeres medlemskonsulent i god tid. Medlemskonsulenten hjælper jer gerne med at tage stilling til det hele og tjekke at alt er som det skal være:
Find skabelonen her: Skabelon-drejebog-vers.-26
OBS: husk at ALT hvad der står i drejebogen vil blive leveret af Musholm. Derfor skal I slette de ting i skabelonen I IKKE har brug for. OG huske at tilføje ALT I har brug for.Det kan være der skal rettes i informationer om:
- Udstyr til afvikling af oplæg
- Info omkring forplejning, bl.a hvor i vil have serveret kaffe, the, osv.
- Antal personer der spiser med til ALLE måltider
- Særlige ønsker til lokaler forplejning i forhold til program mv.
FORPLEJNINGSPAKKEN – MUSHOLM:
Muskelsvindfonden har lavet en aftale med Musholm om en forplejningspakke der dækker alle måltider, samt servering af kaffe, the, kage, frugt mv. mellem måltiderne.
OBS: Vil I gerne bestille noget ud over pakken, så skal det aftales med jeres medlemskonsulent og kan medføre en forøgelse af deltager prisen. Derfor skal aftalen laves inden vi åbner for tilmelding (se deadline nedenfor). I kan se forplejningspakken her: Hvad-er-inkluderet-i-aktivitet-paa-Musholm-6
-
- For spørgsmål og aftaler om de praktiske forhold på Musholm, kontakt Tine Højgaard Ambus på [email protected] mobil: 61240239
- Har I tekniske problemer med tilmeldingssystemet, så kan I kontakte Morten Ellegaard på [email protected] eller 2019 4205
Ønsker I særlige spørgsmål medtaget i tilmeldingsskemaet, så skal de sendes til medlemskonsulenten senest 14 dage inden der åbnes for tilmelding. Er der først åbent for tilmelding kan der ikke ændres i skemaet.
-
Prisen for deltagelse i en hel weekend er fortsat 600,- kr. og 200,- kr. hvis man er pårørende, der deltager i programmet.
For at deltage i aktiviteterne skal man være medlem af Muskelsvindfonden, også som pårørende.
Hjælpere er fortsat gratis.
-
Muskeltererne er vores frivillige børnepassere. Muskeltererne laver et sjovt og aktivt program for børn til vores medlemsaktiviteter og lejre. Så kan de voksne roligt sidde til oplæg og samtaler, mens børnene hygger sig.
Hvis du ønsker at have Muskelterer til din medlemsaktivitet, skal du meddele det enten i ansøgningen (helst) eller i dialogen med din medlemskonsulent.
For at Muskeltererne kan forberede sig bedst muligt, skal du udfylde dette dokument så tidligt som muligt i planlægningen:
➡ Muskelterinfo
-
Vi vil sikre at flest muligt kan være med og få gode oplevelser i Muskelsvindfonden. Derfor opfordrer vi til at man så vidt muligt deler værelser så I kan udnytte pladsen bedst muligt. Man indkvarteres således på værelse med nærtstående (pårørende, hjælper mv.) og man må forvente at dele hus med andre hvis man indkvarteres i dem.
Man bliver ikke indkvarteret på værelse med fremmede og bliver ikke opkrævet enkeltværelsestillæg, hvis dette betyder at man får et værelse alene.
-
Ved afbud mindre end 48 timer før arrangementet tilbagebetales deltagergebyr ikke, medmindre der er tale om pludselig opstået sygdom eller lignende.
Ved afbud skal du tage direkte fat i den medlemskonsulent der er tilknyttet arrangementet.
-
Hvis I ønsker at gøre brug af andre feriecentre end Musholm…
- I skal kontakte feriestedet og få et bindende tilbud på jeres arrangement inkl overnatning til det forventeede antal gæster, forplejning og leje af evt øvrige faciliteter
- Tilbuddet skal godkendes af Muskelsvindfonden, der melder tilbage, hvor meget der kan gives i tilskud
- I står selv for al koordinering med feriecenteret herunder indkvartering, forplejning, program, udstyr, hjælpemidler mv. står I selv for.
- Vær opmærksom på stedets afbudsregler, og at de stemmer overens med deadline for tilmelding.
- Tilmelding til arrangementet foregår fortsat igennem Muskelsvindfonden
-
HONORAR TIL OPLÆGSHOLDERE:
Når I laver aftaler med oplægsholdere, så skal de sende en faktura til Muskelsvindfonden (via jeres medlemskonsulent). Hvis de skal have udbetalt honorar, skal de oprette en anmodning på mit.muskelsvindfonden.dk. Her logger de ind med MitID, så vi er sikre på at udbetale til deres NemKonto.
OBS: Vær opmærksom på at der kan være forskel på hvilke kørselstakts der opkræves af oplægsholdere, så det må I gerne spørge ind til.
REFUSION TIL MUSKELSTYRKEN:
Du får dækket dine udgifter til transport og evt. bro / togbillet. Du finder skema til refusion ved at logge ind på din medlemsprofil via mit.muskelsvindfonden på Muskelsvindfondens hjemmeside: Mit Muskelsvindfonden. Du logger på via MitID og kan herefter oprette dit udlæg.
Vær opmærksom på at du skal oprette flere udlæg, hvis du har udgifter ud over transporten. Dit udlæg bliver herefter godkendt af den medlemskonsulent du/i har kontakt til i medlemsafdelingen.
DU SKAL ALTSÅ IKKE LÆNGERE SENDE PRINTET SKEMA IND, MEN GÅ VIA MIT.MUSKELSVINDFONDEN.
Øvrige vilkår og rammer for weekendarrangementerne findes ➡her
KONTAKT OS
Find en medarbejder fra medlemsafdelingen her: