Myasthenia Gravis-netværket er et fællesskab for personer, der lever med Myasthenia Gravis (MG) samt deres ægtefæller/ledsagere. Netværket tilbyder et støttende fælleskab, hvor medlemmer kan dele erfaringer, få viden og finde styrke gennem både sociale møder og faglige oplæg.
Et værdifuldt fællesskab
Formålet med netværket er at skabe et trygt rum, hvor både de praktiske og følelsesmæssige udfordringer ved diagnosen kan drøftes åbent. Gennem netværksmøder og weekender bliver deltagerne opdateret på den nyeste forskning, behandling og mestringsstrategier.
Se eksempel på oplæg til en MG weekend her: Forsker om sjælden sygdom: ”Folk får alt for ofte at vide, at det er noget, de bilder sig ind” – Pærspektiv
Netværket tilbyder også et rum, hvor medlemmer kan finde støtte fra andre, der forstår de unikke udfordringer ved at leve med Myastenia Gravis. Det er et værdifuldt fællesskab, der styrker både krop og sind.
Hvor: Netværket mødes 1 gang årligt på Musholm Ferie – Sport – Konference i Korsør eller på et konferencecenter i Jylland eller Fyn. Derudover arrangeres sociale aktiviteter som musical og cafémøde, kaffemøder mv. rundt om i landet.
Kontakt: Lene Lebech fra vores medlemsafdeling på [email protected] . Hun sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.
Bliv en del af Facebook-gruppen for Myasteni/Myasthenia Gravis. Her deles erfaringer, viden og gode tips samt nyeste viden om forskning og behandling fra ind- og udland ⬇️
Facebook-gruppe