Hvad er en muskeltér?

En muskeltér er frivillig til Muskelsvindfondens arrangementer for børn og unge. Muskelterene er med til at lave hyggelige og spændende aktiviteter for de børn og unge, som er med.

Som muskeltér skal man ikke have en speciel baggrund. Det vigtigste er dit drive, engagement og den måde, du møder andre mennesker på.

 

Muskelter i Muskelsvindfonden

Kernen i muskeltérkorpset

  • At skabe uforglemmelige oplevelser for børn med muskelsvind og søskende.
  • At bidrage til at skabe empowerment hos børnene.
  • At være en hjælpende hånd.

Opgaven som muskeltér består i at lave underholdning for børn, både med og uden muskelsvind. Der kan være børn, der sidder i  en kørestol og har meget brug for hjælp, der kan være børn, som er dårligt gående grundet deres muskelsvind, og der kan også være børn som enten er søskende til et barn med muskelsvind eller barn af en forælder med muskelsvind.

Når der er tale om muskelsvind, kan det både dreje sig om fysisk funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder.

Den vigtigste funktion, man som muskeltér har, er at møde børnene i øjenhøjde og se dem som alle andre børn. Du gør det hele mere tilgængeligt og viser vejen frem for at fokusere på begrænsninger.

Som muskeltér kan du melde dig til i det omfang, du har tid og lyst til.

Hør Mads og Andreas fortælle om at være frivillige lejrledere på Muskelsvindfondens camps for børn og unge

Hør Alberte og Malthe fortælle om at være frivillig i Muskelsvindfonden

Alt det praktiske

Vil du være muskeltér?

Du kan altid kontakte medlemskonsulent Tine Højgaard Ambus hvis du ønsker at være muskeltér eller bare vil høre mere på tlf. 61240239.

  • 💌 Tine Højgaard Ambus

    Medlemskonsulent, Muskeltérkorpset (61240239)
    [email protected]