Stiller du op til den politiske ledelse i 2026?

Vil du have indflydelse på din forening og være med i Muskelsvindfondens politiske ledelse?

Så er det nederst på denne side, du kan finde en formular og indsende dit kandidatur. Valget foregår på landsmødet lørdag den 30. maj 2026.

Deadlines

Ønsker du at opstille til tillidshverv (formand, næstformand eller repræsentantskab) i Muskelsvindfonden og samtidig komme i betragtning til den digitale afstemning, er deadline senest den 17. maj kl. 23.59. Hvis du samtidig ønsker at indsende en video med et indlæg her på hjemmesiden er deadline den 10. maj kl. 23.59.

OBS: Sidste år valgte vi at gennemføre forskellige vedtægtsændringer, som blandet andet betyder, at vi ikke længere har to adskilte afstemninger til personvalgene, men én samlet.

Ændringen giver alle medlemmer mulighed for at deltage i afstemningen uanset om de er fysisk tilstede eller ej og mulighed for at ændre deres stemme undervejs. Tidligere var der forskelllige udfordringer med de to afstemninger, hvor folk blev afskåret fra at stemme pga. sygdom og tekniske problemer.

Derfor vil der i år kun være én samlet afstemning, hvor det ikke er muligt at tilføje nye kandidater, når først afstemningen er åben.

Arbejdet i Muskelsvindfondens repræsentantskab

Muskelsvindfondens repræsentantskab er foreningens højeste myndighed mellem landsmøder. Hvert år til landsmødet vælges syv medlemmer, som sidder tre år ad gangen, og i alt består af repræsentantskabet af 21 medlemmer.

Det er deres opgave at udpege og vælge medlemmer til alle foreningens bestyrelser. Der afholdes to årlige repræsentantskabsmøder fra fredag-lørdag og et konstituerende møde søndag under landsmødet. Alle repræsentantskabsmedlemmer indgår i et af Muskelsvindfondens faste udvalg.

Repræsentantskabet opgave er at bidrage til udformning af foreningens politiske budskaber og løsningsforslag på de problemer, medlemmerne oplever i livet med muskelsvind, og de langsigtede visioner og strategiske rammer for foreningens mange tilbud og aktiviteter for medlemmerne.

En meget vigtig del af repræsentantskabets arbejde foregår i de fire faste udvalg, som afspejler og understøtter vores medlemsstrategi og vores tre politiske mærkesager:

  • Ret til den nødvendige hjælp og støtte.
  • Ret til den bedst mulige behandling.
  • Ret til deltagelse i samfundslivet på alle niveauer.

Socialpolitisk udvalg arbejder med hjælp og støtte, Sundhedspolitisk udvalg arbejder med behandling, Plads til forskelle-udvalget arbejder med at flytte holdninger, så vi styrker deltagelsen i samfundslivet, og Mobiliseringsudvalget arbejder med engagere flere medlemmer i foreningen på alle mulige planer.

Som repræsentantskabsmedlem forventes det, at du bidrager og kvalificerer repræsentantskabets diskussioner med indsigter fra det levede liv med muskelsvind, og at du også har mod og lyst til at præge samfundsdebatten med de sager, der betyder meget for dig.

Video: Hør om repræsentantskabets rolle

Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen fortæller om, hvad repræsentantskabet er i denne korte video.

Tips til din videopræsentation

Inden du udfylder formularen og indsender din videopræsentation, anbefaler vi, at du læser vejledningen og et par tips.

Er du i tvivl om det tekniske omkring din videopræsentation, kan du kontakte Laura Schmidt Abildtrup – find hende nederst på siden.

Er din video for tung at sende gennem formularen?

Er din video over 500MB kan du ikke sende den gennem formularen. Den vil sandsynligvis komme med en fejlmelding.

Du skal i stedet sende et link til filmen til Laura Schmidt Abildtrup på laab@muskelsvindfonden.dk

Vi opfordrer dig til at bruge wetransfer.com. Det er gratis – og du kan se hvordan her

Gode råd og krav til din præsentation

Bemærk – det kan tage to hverdage før dit kandidatur kommer på hjemmesiden

Formular til oplysninger om dit kandidatur 2026

Udfyld skemaet og tryk gennemfør. To hverdage efter vi har modtaget den udfyldte formular, offentliggør vi din præsentation på hjemmesiden.
OBS! Er din video over 500MB kan du ikke sende den gennem formularen. Send da et link til filmen til Laura Schmidt Abildtrup. Alle felter skal udfyldes (undtagen video). Brug evt. WeTransfer til at sende video-filen, hvis relevant.

  • Vi bruger kun din email-adresse til at sende dig en bekræftelse på, at vi har modtaget din præsentation, og hvis redaktionen har spørgsmål til din tekst og/eller foto. Mailadressen vil ikke blive offentliggjort.
  • Her kunne du eksempelvis skrive, hvor længe har du været medlem? Har du siddet eller sidder i udvalg eller lignende?
  • Din præsentation (f.eks. om hvorfor du stiller op eller dine mærkesager. Du kan max bruge 1200 tegn til denne præsentation)
  • Accepterede filtyper: png, tif, jpg, jpeg, Maks. filstørrelse: 5 MB.
    Et portrætbillede af dig.
  • Accepterede filtyper: mov, mp4, Maks. filstørrelse: 500 MB.
    Videoen må max være 2 min.

 

 

Skal jeg hjælpe dig?