Muskelsvindfonden etablerer sorggrupper for folk, der har mistet til ALS

Laura Schmidt Abildtrup

05. nov 2026

Ingen skal stå alene med sorgen efter at have mistet en nærtstående til ALS. Derfor lancerer Muskelsvindfonden nu sorggrupper for både efterladte partnere og børn over 18 år, der har mistet en forælder til ALS.

At miste en nærtstående til ALS kan efterlade mange tanker, følelser og spørgsmål, og det kan være svært at stå alene med sorgen. Derfor har Muskelsvindfonden etableret nye sorggrupper for mennesker, der har mistet en partner eller en forælder til ALS.

I sorggrupperne er der plads til at dele tanker og følelser med andre, der har oplevet noget lignende. Her er der ingen forventninger om, at man skal komme videre eller være på en bestemt måde.

Der er plads til sorgen, præcis som den er.

Med de nye sorggrupper ønsker Muskelsvindfonden at udvide sin støtte til også at omfatte tiden efter et tab:

“Som forening har vi mange år været der for mennesker med ALS og deres pårørende, mens livet har stået på. Men tabet og sorgen, der desværre oftest er en præmis i forbindelse med alvorlig sygdom, skal vi blive bedre til at hjælpe med. Derfor har vi nu tager initiativ til at oprette målrettede sorggrupper,” fortæller formanden for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen.

Møderne faciliteres af Muskelsvindfondens medlemskonsulent og sorgvejleder, Heidi Hoelgård Sunesen og vil foregå online, så alle kan være med, uanset hvor I landet man bor.

Læs mere om sorggrupperne her

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte
Muskelsvindfondens sorgvejleder

Er du medlem?

Bliv medlem af Muskelsvindfonden i dag
og få adgang til vores tilbud og fordele.

Bliv medlem nu